La Bibbia CEI
Den er oversat fra de originale hebraiske tekster, aramæisk og græsk. Til Det Gamle Testamente, oversættelsen er lavet ud fra den masoretiske tekst, men når dette giver uoverstigelige vanskeligheder, andre hebraiske manuskripter blev brugt (annonce er. dem fra Qumran) eller gamle versioner, hovedsageligt de græske, syrisk og latin. Til de græske bøger i Det Gamle Testamente (“deuterokanonisk”) og for Det Nye Testamente, den græske tekst bruges som etableret af tekstkritiske lærde 1960. Når manuskripttraditionen giver forskellige muligheder for den samme tekst, den sikreste lektion er valgt, men variationer af en vis betydning eller anses for sandsynlige er anført i noten.
I transskriptionen af egennavne, oversætterne har forsøgt at gengive så nøjagtigt som muligt formen og udtalen af samme på hebraisk og græsk, men for dem, der er trådt i aktuel brug, har de bibeholdt den italienske form, der nu er traditionel og velkendt for de troende.
Det er en oversættelse udarbejdet i henhold til direktiverne givet af CEI i 1965: troskab mod den originale tekst, teologisk præcision, ordlyd af frasen og omsorg for rytmen. Den bruger det italienske litterære sprog i anden halvdel af det 20. århundrede. Den blev først udgivet i 1971 og blev valgt som den officielle og liturgiske version af den italienske katolske kirke. Det Nye Testamente er for nylig blevet revideret til en ny udgave (1997). En yderligere gennemgang er i gang, og dens endelige offentliggørelse afventes, sammen med den nye udgave af Det Gamle Testamente.
